Seneste nyt

Referat af Gadeforeningen Skovalléens

generalforsamling 20/8-2022 kl. 15:00.

Generalforsamlingen blev afholdt i Pernille og Knuds (nr. 33) have

Følgende husstande deltog: Jesper, nr. 2 – Kate & Tommy, nr. 3 – Esben, nr. 4 – Sanne & Bjarne, nr. 18A – Bo, nr. 20 – Knud, nr. 33 –– Peter & Kirsten, nr. 29

Ordstyrer: Bo (valgt som ordstyrer), som gik dagsordenen igennem.

Referent: Jesper 

  1. Formandens beretning

Kære alle sammen,

Bestyrelsens arbejde og foreningens aktiviteter har igen i år været delvist styret af corona. Det har betydet færre møder og aflyste arrangementer så, som i så mange andre sammenhæng, har vi set mindre til hinanden her på alléen. Det har vi i bestyrelsen et stort ønske om at rette op på, for hvad er vores forening uden det sociale indhold?

Jeg vil gerne takke alle, som bidrager stort som småt, det kan eksempelvis være ved at betale for medlemskab, ved at deltage ved arrangementer, deltage i snakken på facebook, tage initiativ til arrangementer osv., fordi alle bidrag betyder noget for foreningens eksistens og synliggørelse. Som det nok skinner igennem, syntes jeg at vi er ved at komme i gang efter corona og personligt vil jeg gerne forsætte med at arbejde for vores forening som efterhånden har nogle år på bagen. Vi kan takke en kerne af entusiaster, som i starten af nullerne etablerede og drev foreningen og som for nogles vedkommende stadig bor her.

Det er noget særligt, når vi stadig formår at holde fast i fællesskabet og det syntes jeg, at vi skal kæmpe for. Og min opfordring er ikke blot et venligt opråb om at værne om vores forening. Vi skal også værne om det gode fællesskab med vores nabo-gadeforeninger. Det fællesskab har vi allerede nydt godt af i samarbejdet og byggeriet ve Dalum Papirfabrik.

Jeg ved, at vi alle, fire i bestyrelsen ønsker at genopstille og tage endnu et år. Vi opfordrer, som tidligere, at nye træder til, så vi er flere repræsenteret fra alléen, men også således ”gamle” medlemmer kan træde ud og overlade arbejdet til nye, friske kræfter. Fordi friske indspark og gode ideer til aktiviteter er mere end velkommen fra alle. Eksempler, som jeg allerede har hørt om, kunne være fyraftens øl, gin og sodavand, fællesspisning, hvor man medbringer sin aftensmad til en fælles buffet.

Regnskabet skal vi høre om omlidt ved Esben. På udgiftssiden har der på den ene side været aflyst arrangementer i løbet af vinteren og på den anden side har vi dagens kanotur, der er delvist finansieret af foreningen.

Med disse ord vil jeg ønske os et godt kommende forenings-år, en god generalforsamling og gadefest og sige tak til Pernille og Knud for at lægge have til endnu engang.

Hilsen Kate

  1. Regnskabsgodkendelse

Kassereren (Esben) præsterede regnskabet og der blev delt printede eksemplarer rundt.

15 husstande har betalt, hvilket har resulteret i et underskud. Der blev diskuteret hvor mange gange der skal rykkes for betaling og hvor langt tilbage der skal betale. Det blev besluttet at fokusere fremad, og dem der måtte have glemt at betale, stadig kan nå det…

Bestyrelsen udsender efter generalforsamlingen og sammen med referatet en opfordring til betaling af kontingent for 2022/2023.

Tommy (nr. 3) har revideret regnskabet og der var intet at bemærke. Regnskabet blev godkendt.

Generalforsamlingen godkendte regnskabet.

  1. Valg af ny bestyrelse

Alle fire medlemmer af bestyrelsen genopstiller og blev valgt. Bestyrelsen består dermed, som forrige år, af følgende: Jesper (nr. 2), Kate (nr. 3), Esben (nr. 4) og Bo (nr. 20).

Herud over kommer der endnu en gang en høflig opfordring til at få nye og flere medlemmer i bestyrelsen.

  1. Tidspunkt for sommerfest samt etablering af festudvalg

Det blev vedtaget at datoen for sommerfesten forbliver 3. lørdag i august – 19.08.2023.

Tidspunkt for generalforsamling blev sat til den 19.08.2022, umiddelbart før sommerfesten.

Følgende stiller op til festudvalg og blev valgt: Kate (nr. 3), Graham (nr. 12), Pernille (nr. 33) og Knud (nr. 33).

Der er plads til flere i festudvalget og det blev nævnt hvilken fantastisk mulighed, specielt for nytilkomne på Skovallèen, det er at involvere sig og lære naboer at kende gennem arbejdet i festudvalget.

Alle generalforsamlings deltagere er enige i punkterne og dermed godkendt. 

  1. Fastsættelse af næste års kontingent

Bestyrelsens forslag til kontingent for 2022/2023 på 400 kr. pr år blev vedtaget og betaling skal falde den 01.09. 

  1. Indkomne forslag

Nedlægning af NEMkonto og dermed spare gebyret på kr. 300 blev diskuteret. Der kom mange gode argumenter for at den skulle forblive aktive, bla. at det muligvis giver mulighed for at betale direkte via mobilepay og foreningen også fremadrettet har mulighed for at søge relevante fonde.

Alle deltager er enige om at NEMkonto ikke nedlægges.

  1. Eventuel

Fastsættelse af container weekender blev diskuteres og følgende datoer blev besluttet ved generalforsamlingen:

  • 17 og 18. juni 2023
  • 28. 29. oktober 2023

”Jul i Garagen” blev i 2022 aflyst pga. corona. Det bliver forhåbentligt igen muligt i den kommende jul og følgende dato er fastlagt::

  • 18. december 2022 – Tina og Jesper nr. 2

 

 

Nyhedsbrev 1. halvdel 2019

Med dette nyhedsbrev ønsker gadeforeningens bestyrelse og festudvalg at informere nuværende og interesserede nye medlemmer om gadeforeningens planlagte arrangementer. Forslag til arrangementer for såvel voksne som børn modtages gerne. Nærmere information om gadeforeningen fås på www.skovalleen.dk Aktuelt                                                                                                             Bestyrelsen for gadeforeningen … Læs resten